YinYoga 16.30 (Aabenraa)
man. 16. maj
|Arena Aabenraa, AOF Center Sydjylland
Yin Yoga er en indadvendt og meditativ praksis med fokus på at spænde af, give efter og strække bindevævet, led og sener. Motion af bindevævet gør det mere væskefyldt, stærkt og fleksibelt.
Tid og sted
16. maj 2022, 16.30 – 18.00 CEST
Arena Aabenraa, AOF Center Sydjylland, Hjelmalle 3, 6200 Aabenraa, Denmark
Om eventet
Vil du gerne gøre noget godt for dig selv, blive mere smidig i krop og sind, få løsnet op for spændinger, såvel fysisk som mentalt, forbedre din søvn og fordøjelse, opleve ro i nervesystemet og mere overskud og overblik i hverdagen, så er dette yogahold lige noget for dig.
Yin Yoga er en indadvendt og meditativ praksis med fokus på at spænde af, give efter og strække bindevævet, led og sener, for derved at skabe mere plads og smidighed i din krop og i dit sind. Motion af bindevævet gør det mere væskefyldt, stærkt og fleksibelt, så det bedre kan støtte dine knogler, muskler og organer.
I Yin Yoga har vi mulighed for at sænke tempoet, være stille, nærværende og reflekterende. Yin stillingerne påvirker meridianbanerne og dermed energiflowet og organerne i kroppen.
Yin Yoga stillingerne foregår siddende og liggende på yogamåtten, og vi er typisk i stillingerne 3-5 minutter, hvilket kan føles som lang tid sammenlignet med andre former for yoga, men du vænner dig hurtigt til det, og så føles det skønt at få lov at give slip og have god tid til det.
Vi starter altid med en åndedrætsteknik (Pranayama), som skærper din koncentration og skaber inde ro og fokus, og slutter af med en afspænding/meditation (Savasana).
Det er yoga på et lille lukket hold med max 10 personer. Alle kan være med. Der tages individuelle hensyn og jeg guider dig i, hvordan stillingerne tilpasses dit niveau.
Du skal medbringe din egen yogamåtte og et tæppe. Har du en yogablok eller to og en yogapølle, må du gerne medbringe dette, men det er ikke en nødvendighed.
Jeg glæder mig til at møde dig på yogamåtten – Kærligst Lena